Carl von Linné

Aristoteles

Egentlig startede det hele for mere end 2.000 år siden, da grækeren Aristoteles, grundet den tid som bondekulturen gav tilovers, fik tid til at fundere lidt over naturens vidundere.

Aristoteles er mest kendt for hans filosofiske værker, men han var også meget optaget af naturen, og han skrev over 50 værker om den.

Ikke alle er bevaret, og det mest berømte naturhistoriske værk som han skrev, er "Peri zoon historiai". Dette værk indeholder beskrivelser af 500 dyreformer, hvilket ikke er ret mange, set med nutidens øjne.

John Ray

Vi springer nu flere hundrede år frem i tiden til 1628 da zoologen John Ray blev født. John Ray var egentlig uddannet som teolog, men kastede sig over studiet af naturen, efter hans teologuddannelse. Penge havde han nok af - så mange, at han udelukkende kunne leve af hans naturstudier.

John Ray vidste at selve arten var den mindste enhed i systematikken, samt at arten konstant opretholdt sin specifikke natur gennem tiden. Også det at en art ikke kunne opstå fra en anden art - selvom hans forsøg med plantefrø viste, at der gennem en degenerering kunne opstå en anden ny art.

Hans faste definering af artsbegrebet, skulle vise sig at være af største vigtighed, for ethvert nyt arbejde med naturens systematik, og han var derfor en forudsætning for Linné´s arbejde. Det viste nemlig, at Linné var en central figur i den moderne naturhistorie, som man nu kunne kalde for videnskab. John Ray døde i 1705.

Carl von Linné

Linné var med hans oprettelse af det taxonomiske begreb i naturvidenskaben, skelsættende. Det taxonomiske system var på plads i hans 10. udgave af "Systema naturae" som udkom i 1758. Dette taxonomiske system er mere eller mindre som vi kender det, og som man stadig benytter den dag i dag.

Carl Linné´s 10. udgave at "Systema naturae" indeholdt en færdiggjort rangorden for indelingen af dyrearterne - det såkaldte taxonomiske system. Dette system er en slags trappe, hvor der startende øverst er forskellige riger (Plante,- dyre,- og mineralriget). Herunder kommer så phylum, underphylum, superklasse, klasse, underklasse, infraklasse, superorden, orden, underorden, familie, slægt, og endelig art.

Den 10. udgave af dette værk indeholder beskrivelser af 2322 dyrearter, altså ca. 1800 flere end Aristoteles havde i hans naturvidenskabelige værk.

Carl Linné blev i 1757 retteligt adlet for hans arbejder, og er efterfølgende i latiniseret form kaldt for Carolus Linnaeus.

Carl Linné døde d. 10. Januar 1778.

I dag

Linné´s taxonomiske system var det som der skulle til, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. De værker som er udkommet efter Linné´s 10. udgave af "Systema naturae" i 1758, er med få undtagelser, bygget op ud fra Linné´s system.

Men meget er skrevet i naturvidenskabens historie - også efter "Systema naturae". Uoverskueligheden er enorm, også især på grund af at ikke det hele er helt rigtigt.

Forvirringen og mangel på viden om hvordan man arbejder med taxonomi og systematik, blev grundlaget for en kommission som blev nedsat i 1960. Denne kommission skulle tage sig af tvivlstilfælde og problemer i forbindelse med taxonomien.

I 1961 udkom så 1. udgave af "International Code of Zoological Nomenclature". Men allerede i 1964 udkom 2. revideret udgave og i 1973 en 3. revideret udgave, da der fandtes forhold man ikke havde taget højde for. En 4. revideret udgave er på vej.

"International Code of Zoological Nomenclature" er en slags zoologisk lovbog, som man kan slå op i, og finde ud af hvordan man skal tackle forskellige forhold indenfor taxonomien.

I dag er der beskrevet ca. 3.000.000 arter, og inden man er færdig med at beskrive alverdens dyrearter, regner man med at runde 12.000.000 arter.

◄Tilbage

powered by FreeFind