Echinodorus-slægten indeholder 24 arter, samt nogle få underarter.
Revisionsarbejdet omkring denne planteslægt, har - og er - dog præget af en
del forvirring, hvorved ovennævnte antal skal tages med et gran salt.
I følge Rataj (1975a) og Haynes & Holm-Nielsen (1994), skulle
slægten indeholde 47 arter, men det er kun de 24 som er anerkendt/gyldige.
Udvalget af planter fra denne slægt er dog ret betydelig i
handelen, idet der "laves" utallige hybrider og former, rundt om i
gartnerierne.
|
Echinodorus bleheri er
den mest almindelige sværdplante i handelen.
|
Echinodorus-slægten er udbredt i Syd-, og Mellemamerika, og de vokser i
næsten alle former for habitater - lige fra skyggefulde sumpområder til
solstærke tørre områder. Nogle har endog en livscyklus som man ser det hos
Aponogeton-slægten.
Sværdplanterne - som planterne i denne slægt populært kaldes - er
mere eller mindre nemme akvarieplanter, som for en del arter villigt sætter
blomst.
De sætter stor pris på et gammelt og ikke mindst næringsrigt
bundlag, samt masser af lys - især planter med røde/rødlige blade er
specielt glad for en kraftig belysning.
Størrelsen varierer lige fra den lille Echinodorus tenellus som
blot bliver 5 cm. høj og hvis blade bare er 1-3 mm. brede, op til den 1,2
meter høje Echinodorus cordifolius, hvis blade kan blive op til 40 cm. lange
og 24 cm. brede. |