De
Ungefødende Tandkarper udgør en særdeles broget flok. Vi kender alle til
Guppy, Platy og Sværddrageren, men det er bare et fåtal af de 27 slægter
som findes i denne underfamilie. Underfamilien hører under familien,
Poeciliidae, GARMAN, 1895.
De Ungefødende Tandkarper er specielle på den måde at de ikke
lægger æg som de fleste fisk, men føder levende unger. Man siger at de
enten er vivipare eller ovovivipare.
Fiskene er vidt udbredt i Syd-, og Mellemamerika, men er udsat
mange steder i den tropiske del på kloden. Også i Europa, kan man finde
Ungefødende Tandkarper. Eksempelvis er Gambusia affinnis udbredt i
det sydlige Spanien, og der er fundet en population af Guppy´en i en
kølevandskanal fra et stort kraftværk i Frankfurt, Tyskland.
Der findes utroligt mange fremavlede kulturformer blandt
Guppy, Molly, Platy og Sværddrager - nogle mere heldige end andre, men der
findes en hel del akvarister som går meget op i at renholde de oprindelige
vildttyper. De har fundet sammen i en skandinavisk forening, som hedder
POECILIA SCANDINAVIA - dem kan du finde i linkoversigten.
Mange af de Ungefødende Tandkarper er meget nemme at holde i
akvarier, men der findes også vanskelige arter som kræver specielle
forhold for at stortrives. De holder alle rigtigt meget af levende foder -
især myggelarver ser ud til at ligge klart i toppen af deres
livrets-liste. |