Princippet i en protein-afskummer er såre simpelt: Saltet i vandet giver en luftboble en speciel overfladespænding, som gør at proteinmolekyler hæfter sig fast på luftboblen. Så har vi bare tilbage, at konstruere et maskineri som kan lave luftbobler, og smide dem og proteinmolekylerne ud af akvarie-systemet.

Fig. 1: En pumpe sender vand fra akvariet (A) over i afskummerens kontaktrør (B) samtidig med at en luftpumpe sender luft gennem luft-slangen (C) og lindetræsklodsen (D). Herved opstår en turbulens af de opstigende luftbobler og det nedstrømmende vand. Luftboblerne samler proteinstofferne på overfladen, og føres op i stigerøret (E). Når luftboblerne har samlet proteinstoffer nok, er de blevet så stive, at de kan sendes op i opsamlingsklokken (F). Det rene vand presses ud gennem afløbsrøret (G), og sendes tilbage til akvariet (H).
 

Fig. 1.

Modstrømsprincippet
   De første proteinafskummerne var af modstrømsprincippet, og virker på den måde, at vandet fra akvariet presses ned igennem et langt rør (kontaktrøret), samtidig med at en kraftig strøm af fine luftbobler løber op igennem røret. Vandet presses videre ud gennem et afløb i bundet af røret - uden luftbobler.

   Luftboblerne samler sig i et tyndere rør foroven (stigerøret), og de øverste bobler antager en sort/brun farve - det er proteinmolekylerne som giver luftboblerne denne farve. Når boblerne har samlet tilstrækkeligt mange proteinmolekyler, er overfladespændingen blevet så stor, at de er stabile nok til at blive sendt op i en opsamlings-klokke. Viola..!
 

  Der er dog nogle forholdsregler som man skal gøre sig klart, hvis man vil have den til at virke optimalt. For det første skal luftboblerne være små, og det betyder at de lindetræ-klodser som bruges dertil, skal skiftes ud med jævne mellemrum. Jo billigere de er, jo tiere skal de skiftes ud.
 

Rotation-afskummer
   Rotationsafskummerne har nogle fordele frem for modstrømstyperne: De er kompakte, og luftboblernes kontakttid er større, hvis vi altså ser bort fra modstrømsafskummere i bornholmerurs-størrelse.

   Det at de er kompakte er simpelthen det ideelle, hvis koralrevsakvariet står i en stue og skal pynte denne. De er meget nemmere at skjule, enten monteret på akvarierammen, eller nede i reservoiret.

   Den eneste ulempe ved rotationsafskummerne er, at de "støjer" en smule, men det gør en luftpumpe til modstrømsafskummerne jo også.

   Rotationsafskummerne virker på den måde, at vandet med stor kraft sendes ind i et kort kontaktrør, samtidig med at et luftindtag sørger for at vandet automatisk får "falsk luft" med ind i kontaktrøret. I kontaktrøret suser vandet rundt og boblerne stiger op i stigerøret, og over eller op i en opsamlingsbakke- eller klokke.

   Kontakttiden i eksempelvis en Tunze Rotations-afskummer svarer til en modstrømsafskummer med et 2 meter langt kontaktrør. Rotationsafskummerne fra Tunze, er bedst kendt herhjemme, men bevæger man sig syd for grænsen til Tyskland, vil man se at næsten enhver dyrehandel med en stor saltvandsafdeling, har udviklet sine egne type af rotationsafskummere. Disse er dog alle beregnet til at være i et separat vandreservoire.

Vigtigt..!
   Det er af yderste vigtighed, at man er påpasselig med rengøringen af proteinafskummeren. I kontakt- og stigerøret lægger der sig hurtigt et slimet lag, og fjernes dette ikke, falder kapaciteten drastisk.

   Vi taler her om at, stigerøret (E) skal rengøres mindst én gang om ugen, og kontaktrøret (B) allermindst én gang hvert halve år. Desuden skal opsamlingskoppen (F) tømmes inden den løber over, men når man nu alligevel renser stigerøret, kan man ligeså godt tømme og rense opsamlingskoppen også.

   Det er her vigtigt at bemærke, at den mørke og ildelugtende substans som er samlet i koppen, under ingen omstændigheder må komme i kontakt med akvarievandet igen.
 

7Tilbage 5Top
 

Supplerende links: