Proteinafskummer
|
Princippet i
en protein-afskummer er såre simpelt: Saltet i vandet giver en luftboble
en speciel overfladespænding, som gør at proteinmolekyler hæfter sig fast
på luftboblen. Så har vi bare tilbage, at konstruere et maskineri som kan
lave luftbobler, og smide dem og proteinmolekylerne ud af
akvarie-systemet.
Fig. 1:
En pumpe sender
vand fra akvariet (A) over i afskummerens kontaktrør (B) samtidig med at
en luftpumpe sender luft gennem luft-slangen (C) og lindetræsklodsen (D).
Herved opstår en turbulens af de opstigende luftbobler og det
nedstrømmende vand. Luftboblerne samler proteinstofferne på overfladen, og
føres op i stigerøret (E). Når luftboblerne har samlet proteinstoffer nok,
er de blevet så stive, at de kan sendes op i opsamlingsklokken (F). Det
rene vand presses ud gennem afløbsrøret (G), og sendes tilbage til
akvariet (H).
|
Fig. 1. |
Modstrømsprincippet
De første proteinafskummerne var af modstrømsprincippet, og virker
på den måde, at vandet fra akvariet presses ned igennem et langt rør (kontaktrøret),
samtidig med at en kraftig strøm af fine luftbobler løber op igennem
røret. Vandet presses videre ud gennem et afløb i bundet af røret - uden
luftbobler.
Luftboblerne samler sig i et tyndere rør foroven (stigerøret), og
de øverste bobler antager en sort/brun farve - det er proteinmolekylerne
som giver luftboblerne denne farve. Når boblerne har samlet tilstrækkeligt
mange proteinmolekyler, er overfladespændingen blevet så stor, at de er
stabile nok til at blive sendt op i en opsamlings-klokke. Viola..!
|
Der er dog nogle
forholdsregler som man skal gøre sig klart, hvis man vil have den til at
virke optimalt. For det første skal luftboblerne være små, og det betyder
at de lindetræ-klodser som bruges dertil, skal skiftes ud med jævne
mellemrum. Jo billigere de er, jo tiere skal de skiftes ud.
|
Fig. 2.
Lindetræ-klods |
Rotation-afskummer
Rotationsafskummerne har nogle fordele frem for modstrømstyperne:
De er kompakte, og luftboblernes kontakttid er større, hvis vi altså ser
bort fra modstrømsafskummere i bornholmerurs-størrelse.
Det at de er kompakte er simpelthen det ideelle, hvis
koralrevsakvariet står i en stue og skal pynte denne. De er meget nemmere
at skjule, enten monteret på akvarierammen, eller nede i reservoiret. |
Fig. 2.
En rotationafskummer fra firmaet, TUNZE. |
Den eneste ulempe ved rotationsafskummerne er, at de "støjer" en
smule, men det gør en luftpumpe til modstrømsafskummerne jo også.
Rotationsafskummerne virker på den måde, at vandet med stor kraft
sendes ind i et kort kontaktrør, samtidig med at et luftindtag sørger for
at vandet automatisk får "falsk luft" med ind i kontaktrøret. I
kontaktrøret suser vandet rundt og boblerne stiger op i stigerøret, og
over eller op i en opsamlingsbakke- eller klokke.
Kontakttiden i eksempelvis en Tunze Rotations-afskummer svarer til
en modstrømsafskummer med et 2 meter langt kontaktrør.
Rotationsafskummerne fra Tunze, er bedst kendt herhjemme, men bevæger man
sig syd for grænsen til Tyskland, vil man se at næsten enhver dyrehandel
med en stor saltvandsafdeling, har udviklet sine egne type af
rotationsafskummere. Disse er dog alle beregnet til at være i et separat
vandreservoire.
|
Vigtigt..!
Det er af yderste vigtighed, at man er påpasselig med rengøringen af proteinafskummeren. I kontakt- og stigerøret lægger der sig hurtigt et
slimet lag, og fjernes dette ikke, falder kapaciteten drastisk.
Vi taler her om at, stigerøret (E) skal rengøres mindst én gang om ugen,
og kontaktrøret (B) allermindst én gang hvert halve år. Desuden skal
opsamlingskoppen (F) tømmes inden den løber over, men når man nu alligevel
renser stigerøret, kan man ligeså godt tømme og rense opsamlingskoppen
også.
Det er her vigtigt at bemærke, at den mørke og ildelugtende
substans som er samlet i koppen, under ingen omstændigheder må komme i
kontakt med akvarievandet igen.
|
7Tilbage 5Top
|
Supplerende links: |
Proteinmolekyler |
|